To erfarne, spændende og underholdende visekunstnere


Allan Høier
er privatuddannet sanger.
Han har været solist i en lang række cabaret’er
med Teatret OPtimis, laver ældreunderholdning
og så er han administrator ved siden af.
Allan Thorsgaard
er uddannet i klassisk guitar
på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Han akkompagnerer viser, spiller klassisk samt
underviser på Lyngby-Taarbæk Musikskole.
Sammen har de 2 Allan’er underholdt i over 30 år på hundredevis af biblioteker, ældrecentre, plejehjem, foreninger og klubber.
"Ældre Sagen i Greve har med stor fornøjelse flere gange haft besøg af 2 X Allan, hvor de har fremført
et righoldigt og musikalsk flot program. De kan varmt anbefales"
Aage Tolberg

CPH Culture
Kulturinformation
Danmarksbloggen
Et cabaret-portræt af Cornelis Vreeswijk
Cornelis Vreeswijk er en af de helt store kunstnere i Sverige – men sandelig også i Danmark, hvor hans smukke sange som Visen om de atten svaner, Felicia adjø og Veronica stadig har et meget stort publikum. Det har hans viser med mere ”bid” i nu også, fx Deirdres Samba, Nogle går rundt i udtrådte sko og Jeg havde engang en båd.
Cornelis’ liv var stormombrust, hvilket også har været skildret i flere film, som har været vist og blevet en succes i Danmark. En opvækst i et krigshærget Holland, som 13-årig startet i ny skole i Sverige uden at kunne et ord svensk, en karriere for fuld damp fra dag ét, druk, damer, stoffer, censur, utallige forsidehistorier, fængselsophold, skatteund-dragelse, leverkræft, en alt for tidlig død – jo, han forstod at brænde sit lys i alle ender.
I cabaret-portrættet CORNELIS kommer vi hele vejen rundt om ham. Hans smukke sange. De indignerede sange. Og nogle af de sange og viser af bl.a. af Bellman og Taube, som han farvede med sin suveræne og nyskabende fremførelse. På den måde er cabaret’en også et lille portræt af den svenske vise.
Mellem sangene fortæller vi historien om hans liv og karriere gennem nærværende, fortættede nedslag i her-og-nu-form – krydret med digte, citater og bidder af mindre kendte sange.
Medvirkende: Allan Høier, Allan Thorsgaard
Instruktør: Bo Skødebjerg
Scenografisk konsulent: Liselotte Justesen
Se mere på optimis.dk



Forestillingen holder pt. pause, men genopstår senere
Svenskerne har en lang tradition for at skrive og synge viser - smukke, melankolske, stemningsfulde - til tider erotiske, drikfældige, dramatiske eller humoristiske. Og vi danskere elsker dem!
I Svenske skønheder fremfører de to Allan'er et varieret udvalg af de bedste svenske viser, hvor de kommer rundt om alle de største visedigtere - fra Bellman til Vreeswijk. Hør (og nyn med på) fx Visen om de 18 svaner, Har du visor, Så længe skuden ka’ gå, Pigen i Havanna, Åbent landskab, Deirdres samba og Den første gang jeg så dig.
Mellem viserne portrætteres i første halvleg de store visedigtere og i anden del svenskerne og vores had-/kærlighedsforhold til dem.
Viserne fremføres i fremragende, danske oversættelser - og enkelte på originalsproget.
Hør Visen om de 18 svaner her:
Variation
Vi laver gerne et mini-tema om Dan Andersson, som er relativt ukendt i Danmark men et kæmpe navn i Sverige - han er sågar udkommet på frimærke… - og indspillet af utallige kunstnere. Blandt de mest kendte viser er Jungmann Jansson, Jag väntar, Spelmannen og Helgdagskväll i timmerkojan.
★★★★★
Danmarksbloggen
”Svenske skønheder er et super underholdende, musikalsk og humoristisk portræt af vores svenske naboer”
Lene Rasmussen, Stevns Bibliotekerne
”Det var to utroligt underholdende timer - Allan Høier og Allan Thorsgaard var sprudlende og fantastisk gode, de supplerede hinanden på bedste vis. Programmet var virkelig professionelt fremført. Det var en eftermiddag, som jeg ikke kunne få nok af.”
Kirsten Kirkvåg, Visens Venner i Slagelse
"Vi har kun haft positive tilbagemeldinger på Svenske skønheder. Vi vil gerne anbefale det til andre."
Hilsen Anne-lis langhoff, Himlingøje kirke
”Cabaret’en Svenske Skønheder kan bare det der med de svenske viser. De to musikere er i den grad professionelle og så intimt sammenspillet, at viserne, mimikken og guitaren er et fuldstændigt hele. Et oplagt publikum havde en særdeles opløftende eftermiddag på en mørk december-søndag.”
Vagn Pedersen, Foreningen NORDEN, Slagelse

Kontakt os endelig hvis du/I har spørgsmål eller en forespørgsel. Brug kontaktformularen, skriv en mail eller ring straks!
optimis.dk Teatret OPtimis' hjemmeside
visesanger.nu Allan Høiers hjemmeside
youtube.dk/teatretoptimis Flere videoer med de 2 Allan'er m.fl.
Tak til fotograferne:
Peter Nerenst: Portrætfotos
Henrik Lauridsen: Alle med vand i baggrunden
Hanna Bjerno har vævet billedet, som plakaten er lavet på baggrund af
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes